Relaterede artikler - COOLGEOHEAT I
Her finder du videnskabelige artikler, rapporter og projekter, der relaterer sig til projekt COOLGEOHEAT I.
5th generation district heating and cooling systems: A review of existing cases in Europe
Artiklen af Buffa et al. fra 2019 beskriver og opsummerer, i teknisk detalje, de forskellige varianter af 5GDHC (5th generation district heating and cooling) i Europa. I dette projekt begrænser vi os til kollektiv forsyning, hvor et enkelt rørnet leverer både varme og køling og hvor temperaturerne på nettet svinger omkring den gennemsnitlige jordtemperatur. Forbrugerne forsynes med varme og køling ved hjælp af individuelle jordvarmepumper med mulighed for passiv køling.
Læs artiklen '5th generation district heating and cooling systems: A review of existing cases in Europe'
Modelica by Example
Dette er en letlæselig introduktion til Modelica som anvendes i projektets arbejdspakke HO3 (beregningsværktøj). Modelværktøjet Modelica er velegnet til temperatur- og strømningsberegninger på komplekse, forbundne systemer såsom fjernvarmenet eller i dette tilfælde. Partnerne i COOLGEOHEAT arbejder på, at udvide Modelica med værktøjer til energiberegning på jordvarmeboringer og uisolerede rørnet.
Projektets arbejde med implementering af borehulsmodeller i Modelica læner sig betydeligt op af konferenceartiklen af Picard og Leuven fra 2014:
Bygningsintegreret varme- og køleforsyning til fremtidens resiliente byer
Arbejdet med at fastlægge gangbare forretningsmodeller for 5GDHC i COOLGEOHEAT projektets arbejdspakke HO4 (forretningsmodeller) bygger videre på resultaterne fra projektet ”Vedvarende, bygningsintegreret varme- og køleforsyning til fremtidens resiliente byer”, der blev gennemført med støtte fra EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram i Danmark).
Du kan læse rapporten herunder, hvor kapitel 8 om forretningsmodeller er at finde på side 56.
Læs artiklen 'Bygningsintegreret varme- og køleforsyning til fremtidens resiliente byer'.