Med støtte fra INTERREG-ÖKS gik projektet COOLGEOHEAT i luften den 1. januar 2021 og løber over de næste to år. Projektet har deltagere fra både vidensinstitutioner, investeringsfonde og små og mellemstore virksomheder fra henholdsvis Danmark og Sverige. I projektet skal der arbejdes med at udvikle fremtidens kollektive energiforsyning, der er fri af både fossile brændsler og biomasse.
Jorden rummer enorme energimængder, der dannes og vedligeholdes når solens stråler og varme absorberes på jordoverfladen. Denne ressource kaldes for overfladenær geoenergi, og den er 100% vedvarende. Udnyttelsen af den overfladenære geoenergi bruges også i jordvarmeanlæg, der traditionelt set forsyner individuelle husstande og bygninger ved at indvinde jordens energi med en varmepumpe. Når en jordvarmepumpe forbruger en enhed elektricitet leverer den typisk 3-5 enheder varme, hvoraf størstedelen er vedvarende, fordi den indvindes fra jorden. Men jordvarme kan tænkes ind i en langt større sammenhæng - nemlig som et kollektivt forsyningskoncept med mange rørforbunde forbrugere, der i tillæg til varme, kan levere ekstremt energieffektiv køling, fordi jorden er kold året rundt. Jorden er dermed også et stort batteri til lagring af varme og køl, der kan optage og afgive energi, når det er fordelagtigt i forhold til andre grønne og ofte fluktuerende energikilder såsom vindmøllestrøm og solenergi. Kollektiv jordvarme spås en stor rolle i afkarboniseringen af fremtidens varme- og kølesektor, fordi det er muligt, ikke bare at reducere brugen af fossile brændsler, men også af den kontroversielle biomasse samt at effektivisere brugen af disse knappe ressourcer.
Projektet har således til formål at øge produktionen af vedvarende geoenergi fra overfladenære jordlag til kollektiv varme- og køleforsyning af fremtidens grønne byer og landdistrikter. Forsyningskonceptet kendes som 5. generations distriktsvarme og -køling (5GDHC) og hertil anvendes et forsyningsnetværk af uisolerede rør og jordvarmevekslere, der er placeret overfladenært i undergrunden. Påkoblede forbrugere indvinder varme med varmepumper og frikøler direkte med jorden. Fordelene ved 5GDHC er mange i forhold til eksempelvis individuelle luft-vand varmepumper, herunder væsentligt højere virkningsgrad af jordvarmepumperne og bedre driftsøkonomi, muligheden for højeffektiv frikøling uden varmepumpe, samt lagring af energi fra stort set alle overskudsvarmekilder pga. jordens lave temperaturer. Ydermere giver det mulighed for fælles og bæredygtige varme- og køleforsyninger i områder, som normalt ikke kan forbindes til de eksisterende fjernvarmenet pga. den geografiske afstand, som får omkostningerne til at overstige gevinsten for forbrugerne. Størstedelen af energien produceres lokalt og dermed er 5GDHC mindre følsom overfor eksterne volatile faktorer såsom import af træpiller og affaldsafbrænding.
Projektets arbejde er inddelt i syv hovedopgaver og sigter i første omgang mod at udvikle en strømnings- og temperaturmodel for 5GDHC grids til dimensionering, virkningsgradsbestemmelse og scenarieanalyse af drift. Til støtte for valideringen af beregningsmodellen, indsamles og analyseres driftsdata fra eksisterende 5GDHC-grids i Sverige og Danmark. På den baggrund udvikles der en økonomisk model, til at belyse omkostningerne ved forskellige ejerforhold og drift. Som støtte til dette arbejde, undersøger projektet, hvilke forretningsmodeller, der med fordel kan anvendes til at sikre kommercialisering og udbredelse af 5GDHC. Læs mere om projektarbejdet under fanen aktiviteter.
Som afslutning på COOLGEOHEAT samles den nye viden fra ide til drift af et 5GDHC forsyningsnetværk i en best practice for henholdsvis Danmark og Sverige, hvorved der sikres en optimal udnyttelse og integration af 5GDHC i energisektoren.